RedCircle.png

Velkommen

... til Mediano Håndbold. Vores nyeste skud på stamme.

Vi giver det fascinerende spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store håndboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Besøg hos Josephine Touray Del 2: Det er meget sjovere at vinde efter straffe!

Besøg hos Josephine Touray Del 2: Det er meget sjovere at vinde efter straffe!

Podcast: Josephine Touray fylder 40. Det fejrer vi sammen med hende - med en tur ned af mindernes allé på, såvel som uden for banen. Den tur kan du høre i udsendelsen her.

SparKron+pic+under+underrubrik.png

Hun var én af mange fremtrædende spillere i en af de mest succesfulde danske landsholdsgenerationer gennem tiderne. Hun vandt OL-guld, men aldrig et dansk mesterskab. I dag fylder hun 40 år, og det markerer hun sammen med os på Mediano Håndbold. Tillykke til Josephine Touray!

I udsendelsen fortæller Touray om en række højdepunkter -og enkelte lavpunkter - fra en lang og spændende karriere. Vi udstyrede hende med en række post-its i bedste Conan Lurbakke-stil (se her for reference) og bad hende få anekdote-humøret på. Dét lykkedes hun godt med, kan vi afsløre - bedre end Conan!

Må vi være de første til at ønske tillykke, Josephine?

Du kan høre udsendelsen lige her:

I udsendelsen kan du bl.a. høre om:

  • Den generation som Touray var en del af, og hvad der gjorde holdet til noget særligt

  • Hvorfor Jan Pytlick og Kim Jensen med både gøgl og genialitet var de perfekte trænere for holdet

  • OL-finalen i 2004, dramaet omkring straffekonkurrencen og hvorfor der endte med at blive byttet om på rækkefølgen af de danske skytter kort inden første kast.

  • Mødet med Elfenbenskysten, Mambo #5 og en særlig opvarmningsleg

  • Christian Dalmose og særprægede buffeter inden kampene

  • Hvorfor Frederiksberg-hallerne - trods amatørårene i FIF - har så stor en plads i Tourays hjerte

  • Europa Cup-ture på skrabet budget, festlig banket og en lummer goodiebag

  • Et blik på dansk kvindehåndbold anno 2019

  • Og meget mere


Du kan finde Mediano Håndbold både på Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi løbende deler vores udsendelser. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalvis finder dine podcasts.

Mediano Håndbold har eksisteret i 18 måneder, og det har været med Sparekassen Kronjylland som hovedpartner hele vejen. Det er vi enormt stolte af og endnu mere, fordi Sparekassen Kronjylland også er med på rejsen i hele 2019 og dermed er årsagen til, at vi uge efter uge kan levere gratis håndboldindhold til jer lyttere.

Så stort tak til Sparekassen Kronjylland, men også en kæmpestor tak til alle jer, der lytter med!

Foto: Lars Rønbøg, FrontZone Sport via Getty Images

SparKron bottom.png



Dame Håndbold Ligaen - 7. runde: Tabellen knækkede over

Dame Håndbold Ligaen - 7. runde: Tabellen knækkede over

Besøg hos Josephine Touray Del 1 : Håndbold som socialt sikkerhedsnet i Sierra Leone

Besøg hos Josephine Touray Del 1 : Håndbold som socialt sikkerhedsnet i Sierra Leone